mandag den 28. februar 2011

Barnedåb

Min kollega Jettes første barnebarn skulle døbes søndag d. 20/2 og jeg fik lov til at lave kagen.

Kagen skulle fragtes til Jylland så jeg måtte igang allerede torsdag så Jette kunne få den med fredag og det er jo altid lidt problematisk at bage kage så mange dage før den skal bruges men jeg skulle have gang i en dejlig mudcake med chokoladeganache og hindbær inden i, så jeg håber at den holdt sig nogenlunde frisk til søndag.

Nicolais mor og far havde kigget billeder på nettet for at få gode ideer til udsmykning og ønsket var nogenlunde sådan her:


Kagen drillede rigtig meget, både da jeg skulle bage og da jeg skulle pynte, men måske hang det sammen med at jeg var halvbedøvet af influenza - heldigvis har jeg efterfølgende fået en sød mail fra mor Lone om at de var rigtig glade for kagen og at den var "lige i øjet".   

onsdag den 19. januar 2011

Teori-kage

Her i huset er ældstebarnet i fuld gang med at tage kørekort og det er vi andre så også lidt, ihvertfald når eksperten er med ude at køre ;-)
I dag var det så sidste teoriaften inden prøven på mandag og det måtte naturligvis fejres med en kage.


Som førstefødt må man jo finde sig i at være prøveklud hver gang der skal ske noget nyt, det starter som bekendt allerede i dagplejen - kan den dér fremmede dame nu finde ud af at passe vores baby? - senere er det børnehaven der "truer", så skolen og gymnasiet og nu altså kørekort - hvilken køreskole skal man vælge? Heldigvis var Anders heldig og fik valgt Køges bedste med små teorihold og en meget engageret kørelærer. 








(også selvom Anders skulle hilse og sige at der altså var fejl i mine vejskilte)

90-års fødselsdag

Henrik spurgte for lang tid siden om jeg ville lave en kage til hans morfars 90-års fødselsdag her i januar. 
Jeg har kendt Henrik det meste af mit liv, som børn var vi næsten naboer og han og hans søster blev passet af min mor da vi var små. 
Henriks morfar var og er stadig, trods sin høje alder, bonde med stort B og som jeg husker det var Henriks eneste interesse som dreng alt hvad der havde med landmandslivet at gøre.
I dag har Henrik selv en gård og jeg kan høre, når han fortæller, at hans store forbillede stadig er hans elskede morfar, så selvfølgelig ville jeg gerne lave en kage. 


Morfar har en gammel trofast Ferguson-traktor så den skulle selvfølgelig med og er modelleret i sugarpaste. Inden i består kagen af mandelbunde med hindbær- og chokolademousse.

onsdag den 12. januar 2011

Batmankage

Så er det allerede et år siden jeg lavede Darth Vader kage men heldigvis er Noah jo blevet  "fast kunde", så i år skulle han selvfølgelig også have en fødselsdagskage.

Noah skulle holde fødselsdag sammen med sin gode kammerat Adam, så kagen var en fællesbestilling fra de 2 drenge og de blev hurtigt enige om at det skulle være en Batman-kage.


Batman er lavet efter samme klippe-klistre-princip som den Spidermankage jeg lavede til Magnus


Inden i er det den gode gamle chokoladekage med chokoladecreme.

mandag den 10. januar 2011

Piratkage

Så er kagebageriet startet op igen efter jul og nytår - nu med en flot sort bandit af en KitchenAid - at jeg overhoved kunne fabrikere kager m.m. uden dén forstår jeg ikke, den er jo helt og aldeles uundværlig :-)

Første kage skulle Hjalte have. Han fylder 5 år og så syntes far Michael (min kollega) at der skulle en kage til.


Hjalte bestemte selv at det skulle være en piratkage, så nu håber jeg at det var nogenlunde sådan her han havde tænkt sig.
 (tak til min-kage for god inspiration)


Rigtig god fødselsdagsfest, med alle kammeraterne og familien, til Hjalte.

tirsdag den 28. december 2010

Jagtkage

Årets sidst kage fra mit "værksted" skulle blive en kage med jagttema
.

Leif, min kollega Kirsten´s mand, skal på jagt i morgen og så synes Kirsten at han skulle have kage med til hele jagtselskabet og den opgave fik jeg - hvor heldig har man lov at være?


Jeg Googlede lidt inspiration og endte ud i en lidt træt jæger der tager sig et hvil ved siden at sit gevær. Jeg aner ikke hvad man skyder på denne årstid, men mon ikke et par fugle af en slags kunne være et godt bud. 


Selve kagen er med mørke lagkagebunde og ekstra grønlig limemousse for ligesom at holde de brun/grønne farver.

fredag den 24. december 2010

GLÆDELIG JUL


Jeg ønsker alle en rigtig glædelig hvid jul og et godt og lykkebringende nytår.


Tak til alle jer der læser med her på min kageblog og tak for alle jeres søde kommentarer og hilsner i årets løb.
Jeg glæder mig til flere kager i 2011 (har allerede flere på bedding) og jeg glæder mig til at følge med hos alle jer andre.

(kagen havde Emma med til julefrokost i 9.A)

lørdag den 4. december 2010

Anna 10 år

Min kollega Lotte´s yngste datter Anna er lidt vild med flotte festkager. Hun, altså Anna, mente derfor at det måtte være på sin plads med sådan en kage til hendes 10-års fødselsdag. 


Anna ville gerne have en kage bestående af mandelbunde, hindbærmousse og chokolademousse, den skulle pyntes med lyserøde og lilla roser og så skulle der være marcipanovertræk.

Dejligt med en "kunde" der ved hvad hun vil have. Jeg overtrak kagen men sugarpaste æltet sammen med marcipan og tilføjede også lige nogle snefnug, når nu vi er i december.

Anna var heldigvis vældig tilfreds med kagen og jeg håber at hun havde en dejlig fødselsdagsfest og at der var kage nok.


Julekage til 3.F

Så er det allerede nu af 3.F holder juleafslutning, resten af december skal de skrive eksamensopgave og al almindelig undervisning er indstillet. Jeg fik derfor en bestilling på en kage, gerne lidt juleagtig og det blev til denne chokoladekage med chokoladesmørcreme


Anders skulle efterfølgende hilse fra klassen og sige, at kagen var "syg" og  "mega fråderen", og det er vist ikke så skidt endda ;-)

søndag den 14. november 2010

Prinsesse Silles fødselsdagskage

I sidste uge havde Sille 4-års fødselsdag og lige som sidste år fik jeg den ære at levere kagen til festen med alle børnehavevennerne.

Da Sille jo i virkeligheden er en forbyttet prinsesse bestilte hun i år en kage pyntet med stjerner og hjerter, prinsesser og en bambi - det dér med bambi sprang jeg så over og lavede en frø i stedet for, det synes jeg ligesom passede bedre til prinsessetemaet (og til mine evner ud i modellering).


Inden i er der chokoladekage med chokoladesmørcreme.