Min gode kollega Anni skal i næste uge sige farvel til sin store datter Charlotte. Hun skal sammen med sin veninde Josefine 5 måneder til Hawaii for at læse blandt andet religion, antropologi og psykologi. De har arbejdet i et helt år for at spare penge sammen og nu skal de altså afsted - ih, hvor må det være spændende:)
I dag skal de så holde fælles afskedsfest for alle deres venner og jeg var så fræk selv at bringe på bane at det da kunne være sjovt med en farvel-og-god-tur-kage til pigerne og dén idé var Anni straks med på.