lørdag den 31. oktober 2009

Nyt design - er det ikke fint?

Nu er min blog blevet en rigtig KAGEblog.
Min kusine Betina har også en blog , hun pynter ikke så mange kager men hun laver de fineste kort og en masse andet, og hun har sendt mig et link til en hjemmeside med de flotteste blog- og hjemmesidebaggrunde, bannere og alt muligt andet, så det måtte jeg jo lige prøve - rigtig sjovt at sidde og nørkle med, men man jo bliver aldrig færdig med at finde på ;)
Gad vide om jeg ikke kan finde ud af at kode noget HTML selv......hmmmmm......

Bye Bye Kitty

Sidste weekend havde Emmas gode venninde Mie fødselsdag og hun spurgte om ikke jeg ville lave en kage til hende og hendes gæster - og det ville jeg selvfølgelig gerne. Det skulle være den samme som Emmas konfirmationskage (altså mudcake), så skulle den være pink og pyntes med Bye Bye Kitty.

Nu anede jeg ikke lige hvem Bye Bye Kitty var, jeg kendte kun Hello Kitty, med vha Google fandt jeg hurtigt ud af at hun vel nærmest må være den nuttede Kittys onde søster ;)



Jeg var lige akurat færdig, faktisk stod jeg med sprøjteposen i hånden endnu, da Mies far kom for at hente kagen, så jeg nåede slet ikke at tage billeder, men det klarede Mie heldigvis - hurra for MMS :)