lørdag den 2. juli 2011

Kung Fu

I dag skal Emil holde kombineret 15 års fødselsdag og nonfirmation og det kræver naturligvis en kage.
Jeg kender ikke selv Emil men jeg kender hans mor Tina og iflg. hende er Emil fuldstændig bidt af Kung Fu, så det skulle være temaet.


Kagen er meget enkel, ovenpå ligger en silhuet skåret ud efter et billede af Emil og så selvfølgelig et Tillykke til Emil 15 år.
På siden er pyntet med nogle Nunchaku´s (våben bestående af 2 håndtag med en kæde imellem) og nogle træstave som iflg. mor Tina er det man bruger, når man dyrker Kung Fu.

Da Emil er lidt af en chokoladeelsker er kagen selvfølgelig en mudcake med dejlig chokoladesmørcreme.

Dejlig dag til Emil, hele hans familie og alle vennerne.