Den 22. december fyldte min kusines søn Noah 5 år, tænk at han allerede er så stor. Og præcis som lillesøster Sille skulle han også have en kage og store drenge på 5 er VILDE med Star Wars, så det skulle selvfølgelig være temaet.
Det er en dejlig børnevenlig chokoladekage med chokoladecreme, Darth Vader er skåret ud i sugarpaste og pyntet med glasur og lyssværdene fik lidt glittergele.
Den 21., da der skulle fejres fødselsdag med alle kammeraterne fra børnehaven, var jeg ude og aflevere kagen netop som alle ungerne var kommet og det kan nok være at de gjorde store øjne og Noah råbte, mens han hoppede op og ned som en lille gummibold: "Darth Vader kage - Darth Vader kage - Darth Vader kage" - så den var vist godkendt ;)