Viser opslag med etiketten Cupcakes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cupcakes. Vis alle opslag

lørdag den 30. juni 2012

Hvordan går det egentlig?

Tjaa, det har vi tit spurgt hinanden om på det seneste på arbejdet, hvor en stor testopgave har drillet og givet store udfordringer.
Jeg besluttede derfor at lave min egen lille meningsmåling med en omgang smileymuffins.



PS. der var heldigvis flest af de sure tilbage da alle havde taget

søndag den 23. august 2009

Fødselsdag igen

Onsdag d. 19/8 var det Emmas tur til at fylde år, 14 i alt.
Hun ville, af en eller anden grund, gerne have en gul kage og det skulle være chokoladekagen og det betød at det var den skønne mudcake med chokoladesmørcreme jeg skulle have gang i.

For variationens skyld brugte jeg min 6 kantede form, det drillede lidt og den blev noget flad i det men smagen var der ikke noget i vejen med.

Selv om den er enkel blev den rigtig fin med reliefmønster og sukkerkugler, den lignede næsten en hel sofapude :)

Herudover bød vi på en helt almindelig lagkage med hjemmebagte lagkagebunde, jordbær, vanillecreme og flødeskum, en gang boller af de nemme (brød KAN jeg bare ikke bage) og så lige....

......en omgang muffins, rigtig ægte prinsessemuffins som Sille (2 år) straks døbte de meget fine lyserøde kager



søndag den 3. maj 2009

Dansemuffins



Til en træningsweekend på danseskolen skal der næsten være nogle dansekager - tænkte jeg.

Samtidig var det jo den perfekte lejlighed til at få afprøvet nogle af de nye udstikkere jeg lige har fået hjem fra USA.


Ungerne havde en skøn weekend med masser af træning, sjov og ballade og et minimum af søvn

mandag den 2. marts 2009

cupcakes


Så kom der endelig en anledning til at lave en masse cupcakes;
den årlige kombifest i Emmas klasse.


Det er vanilje cupcakes med mandler, chokoladesmørcreme på toppen og pyntet med fine maguritter med en sukkersølvkugle i hver -uhmmmmm

Men hvad er egentlig en cupcake?? Iflg. Kristina hos Kagekompagniet er det bare en flad muffin. Man bager altså en gang muffins og lige når de kommer ud af ovnen lægges f.eks. en bageplade over så de bliver flade på toppen og så er det pludseligt blevet til cupcakes ;-)