søndag den 16. februar 2014

Dåbskage

I dag skal lille Rasmus døbes og derfor skal han have en kage.


Rasmus er kun 5 måneder men han elsker sin uro med baby Kaj, baby Andrea og baby Smølf, mor og far syntes at navn på klodser og små stjerner kunne være fint så alt det prøvede jeg at få med.
 

Inden i er der vaniljebunde med hakkede nødder, hindbærmousse og chokolademousse med hakket Toblerone

søndag den 9. februar 2014

Barnedåb

I dag skulle lille Katrine have sit navn og derfor skulle der bruges en kage.


Katrines mor ville gerne have en kage i lyserød og forårsgrøn pyntet med en baby på/under tæppe, navn på klodser, måske en elefant og så noget sløjfe.


Det forsøgte jeg så at ramme og der var fint plads til det hele.


Inden i er der Mudcake lagt sammen med en god appelsinmousse.

lørdag den 8. februar 2014

Fødselsdagskage

I dag skal Lau´s kæreste fejre sin 26 år fødselsdag og Lau ville gerne overraske hende med en Fondantkage.

Lau´s kæreste læser jura og har lige scoret et 12-tal og det skulle med på kagen, det seneste år har også budt på både huskøb, ny bil og en lille hund, så det måtte også gerne komme med.



Inden i er der vaniljebunde, hindbærmousse og hvid chokolademousse med hakket Toblerone


Endnu en rund fødselsdag

Mandag rundede min søde kollega Conni de 50 og hun spurgte om ikke jeg ville bage en kage for hende til alle kollegaerne. 
Det ville jeg selvfølgelig gerne og det kom der denne kage til 100 personer ud af.


Inden i er der nøddebunde, skovbærmousse og chokolademousse

Rasmus Klump, Bamse og Kylling, Kaj og Andrea

Sidste lørdag skulle Victor fejre sin 2 års fødselsdag 


Victor er vild med Rasmus Klump, Bamse og Kylling og Kaj og Andrea. så jeg fik frie hænder til at pynte og så tænkte jeg: Hvorfor ikke invitere alle de herlige figurer til fødselsdagsfest i det grønne?


Figurerene kom ud af fingrene helt af sig selv, undtagen Kaj - af en eller anden grund drillede han helt vildt og han endte med at se højst mærkværdig ud men man kan åbenbart ikke være lige heldig hver gang :-)


Inden i er der Amerikansk chokoladekage lagt sammen med trøffelcreme.