fredag den 17. september 2010

Babyshower

I denne weekend skal Pia overraske sin højgravide datter med et babyshower (hedder det mon et eller en??).


Til sådan en begivenhed skal der jo så blandt andet (heldigvis) bruges en rigtig babykage og da det ikke er nogen hemmelighed at det bliver en lille pige fik jeg lov til at lave en rigtig prinsessebabylyserød babykage med det hele.


Af praktiske årsager var jeg nødt til at lave kagen et par dage før den skal bruges, så jeg valgte at bage en lækker mudcake og tilføre rigelige mængder chokoladesmørcreme indeni og udenpå - så håber jeg at den kan holde sig frisk og lækker til den skal spises.

Stort tillykke til de vordende forældre, den vordende mormor og ikke mindst til den vordende bonus-morfar ;-)

søndag den 5. september 2010

1 års fødselsdag

I går skulle lille Emilies 1 års fødselsdag fejres og mor og far mente at sådan en lille prinsesse selvfølgelig måtte have en rigtig fin lyserød prinsessefødselsdagskage med bamser og blomster og den fik jeg så lov til at lave :-)



Inden i er der mandelvaniljebunde med chokolademousse og hindbærmousse, smurt op med chokoladesmørcreme.