onsdag den 19. januar 2011

90-års fødselsdag

Henrik spurgte for lang tid siden om jeg ville lave en kage til hans morfars 90-års fødselsdag her i januar. 
Jeg har kendt Henrik det meste af mit liv, som børn var vi næsten naboer og han og hans søster blev passet af min mor da vi var små. 
Henriks morfar var og er stadig, trods sin høje alder, bonde med stort B og som jeg husker det var Henriks eneste interesse som dreng alt hvad der havde med landmandslivet at gøre.
I dag har Henrik selv en gård og jeg kan høre, når han fortæller, at hans store forbillede stadig er hans elskede morfar, så selvfølgelig ville jeg gerne lave en kage. 


Morfar har en gammel trofast Ferguson-traktor så den skulle selvfølgelig med og er modelleret i sugarpaste. Inden i består kagen af mandelbunde med hindbær- og chokolademousse.

2 kommentarer:

Kager skal der til sagde ...

Dejligt at lave en kage som.. Betyder noget !

Meget fin traktor !

Hyggehygge
Marianne

Anonym sagde ...

Skal hilse fra Morfar. Han takker for kagen, som gjorde stor lykke både hos ham og gæsterne.

De bedste hilsen

Henrik