søndag den 22. november 2009

Godt naboskab

I sommer, da vores nabo på vejen Jane og hendes 2 drenge, Mads og Malte var taget på ferie, mødtes alle naboerne, over 2 weekender, for at male deres store træhus og give haven en overhaling. Jane og drengene anede ingenting og Jane havde da også nær fået hjertestop dén fredag nat da de kom hjem fra Tyrkiet og fandt et nymalet hus og en trimmet have. Hun fortalte om den glade begivenhed i den lokale Lørdagsavis og hun inviterede alle naboer til stor frokost som tak for hjælpen. Vi blev også inviteret med selvom alt det her fandt sted mens vi også var på sommerferie (til vores store ærgelse -øv, hvor ville vi gerne have været med)

Frokosten fandt så sted i søndags d. 15/11 og jeg skal love for at der blev disket op med alt hvad hjertet kunne begære af dejlig mad og vi havde en rigtig sjov og hyggelig eftermiddag. Nu da vi ikke rigtigt havde bidraget med arbejdskraft i sommer havde jeg fået lov til at komme med en kage til kaffen og jeg lavede en lagkage med jordbær/rabarbermousse og chokolade ganach og pyntet den med kaniner, jeg måtte jo lige prøve om jeg kunne lave nogle på egen hånd og det gik da ok :)


Tusind tak for en dejlig dag og vi naboer har allerede talt om hvem der skal overrasket med en "make over" næste gang :)

Ingen kommentarer: