lørdag den 28. januar 2012

Queen fødselsdagskage

I dag skal Mikael holde sin 40-års fødselsdag og Dorte, hans søde kone, ville overraske ham med en kage. 
Da vi talte om kagen og jeg spurgte til hvordan den skulle se ud fortalte Dorte, at Mikael er stor Queen-fan, så det kunne måske være noget med dem. "De har jo et logo hvor der står "40" i, så det kunne du måske bruge og hvis Freddie Mercury også kunne komme på......."  
"Det lyder da som en god ide" svarede jeg kækt, uden at vide hvordan det dér logo ser ud - Jesus!


ok - hvordan får jeg lige det ned på en kage?????



Jeg var omkring rigtig mange muligheder i hovedet men endte med denne version.









Inden i er der vaniljebunde med nødder, limemousse og hindbærmousse

søndag den 22. januar 2012

Ninjagokage

Så har Hjalte fødselsdag igen.
Sidste år fik jeg lov til at lave en Piratkage til ham og i år havde han så bedt sin far om at spørge "hende dér med kagerne" om hun ikke kunne lave en Ninjagokage og det måtte jeg jo så se om jeg kunne.



Det skulle være en hvid Ninjago og med lidt inspiration fra Google kom ham her ud af hænderne på mig. 


Inden i er det chokoladekage med vaniljesmørcreme


søndag den 15. januar 2012

lagkagebunde

Denne opskrift på lagkagebunde bruger jeg altid når jeg laver lagkager. Den er nem og enkel og giver de lækreste luftige bunde.

4 æg
160 g sukker
1 stor spsk vand
1 tsk vanille
1 knsp salt
(3 spks kakaopulver hvis man vil lave mørke bunde)
120 g mel
1 tsk bagepulver

Pisk æggene heftigt med sukker, vand, vanille og salt (kakao), det skal "skumme" helt op og blive nærmest hvidt
Si mel og bagepulver i og vend med let hånd
Bages ca. 20 min ved 200 grader

Lidt af melet kan skiftes ud med en håndfuld finthakkede mandler/nødder og så har man de lækreste mandel eller nøddebunde

Hvis bundene bages enkeltvis passer portionen til en stor bradepande og hvis man vil dele den i 2 eller 3 bunde 
efter bagning skal formen være tilsvarende mindre - prøv dig frem.

lørdag den 14. januar 2012

Makeup kage

I dag bliver Josephine 18 år og hendes mor havde set nogle af mine kager og ville gerne overraske med en fin fødselsdagskage.
Josephine er, ifølge sin mor, vild med makeup, så det skulle være temaet.


Inden i er der vaniljebunde, hindbærmousse og vaniljecreme med hakket chokolade.


Tillykke til Josephine



lørdag den 7. januar 2012

50-års fødselsdag

Så har endnu en af mine søde kollegaer rundet det skarpe hjørne og hun spurgte for længe siden om jeg mon ville hjælpe hende med at lave en rigtig fødselsdagskage som hun kunne forkæle os kollegaer med og det ville jeg selvfølge rigtig gerne.

Jeg har jo før lavet lagkager med flag på og det var sådan en Kirsten havde i tankerne


 Sådan - vaniljebunde, solbærmousse og limemousse, en rigtig dejlig sommerlig smagskombination her i den mørke og våde vinter.

Endnu engang tillykke med dagen.



lige-ved-og-næsten kage

Hvad gør man når man er et mulehår fra at vinde en intern konkurrence og dermed går glip af den store lagkage der var på højkant? 
Ja, på Pouls arbejde arrangerer man da bare sin egen vinderlagkage og den fik jeg lov til at stå for


En dejlig vinterkage med vaniljebunde, hindbærmousse og chokolademousse.

mandag den 21. november 2011

50 x 2

Endnu en af mine søde kollegaer fylder rundt i dag. Tina skulle bruge 2 kager, éen til i fredags hvor hun skulle fejre dagen med en flok gode veninder og éen til i dag til de nærmeste kollegaer.

Hun ville gerne have nogle rigtig "ulækre" chokoladekager med chokoladechokolade og meget gerne jordbær med mere chokolade inden i.

Jeg havde for nogen tid siden læst på Sif´s blog at hun nu havde opfundet den ultimative chokoladekage så det måtte jeg jo afprøve - og ja, det er virkelig en chokoladekage med chokolade, super god!
Inden i er der så jordbærmousse med hakket mørk chokolade, udenpå er den smurt op med chokolade/vanilje smørcreme og til sidst er den pyntet med chokoladepaneler i mere mørk chokolade. 


Kagen, der skulle med til fest fredag, skulle have teksten "For lækker til Love" - Tina er nemlig single - og tanken om at hun nu både er single og 50 kunne hun næsten ikke klare, men til alt held har hun masser af humor og selvironi ;-) 


Kagen til kollegaerne fik lidt chokoladekrimskrams, roser og et 50-tal. 
Det var helt sjovt at lave kager uden fondant/sugarpaste overtræk og det skal helt sikkert prøves igen.

tirsdag den 8. november 2011

Sille 5 år

Så har Sille fødselsdag igen og hun er heldigvis rigtig glad for fine fødselsdagskager. Da hun fyldte 2 år var jeg nemlig så fræk at forære hende en kage og siden har jeg hvert år fået lov til at lave en til hendes fødselsdag og nu fylder hun så 5 - hvor tiden dog går.


Sille ville gerne have en Hello Kitty kage og det blev til denne dejlig chokoladekage med vaniljecreme.

lørdag den 5. november 2011

Cricket kage

I dag skal Lene til brunch hos en kollega og de var nogle stykker der havde aftalt at overraske fødselaren med en kage. Da hun tidligere har spillet cricket på landsholdesplan skulle temaet naturligvis være cricket.


Jeg ved ikke helt hvad det går ud på men det var vigtigt at der kom denne tekst på siden at kagen:


søndag den 30. oktober 2011

Endnu en fødselsdag

I denne weekend skulle Nicklas fejre sin 17. års fødselsdag og det skulle ske i selskab med gode gamle venner fra tiden på SGI (Stevns Gymnastik- og idrætsefterskole). 
Mor Anette ville derfor overraske Nicklas og vennerne med en kombineret fødselsdags- og efterskolelagkage.


Den bestilling kom der denne enkle lagkage ud af: vaniljebunde med hindbærmousse og limemousse, et "Tillykke" ovenpå og teksten "Stevns Gymnastik- og idrætsefterskole 08 B" rundt om.