Her i sommer fyldte min far 70 år - slet ikke til at forstå.
Der er masser af temaer til en kage til ham, han er handyman, der er ikke den ting han ikke kan fikse eller bygge, sammen med min mor spiller han golf så snart vejret er til det, de rejser, går i teater og meget meget mere, så hvad skulle jeg dog finde på, så det kunne blive en kage præcis til min far?
Jo, næsten lige meget hvad han foretager sig er han altid iført sin efterhånden godt slidte flotte flotte hat fra Australien, hvis folk ikke lige ved hvem Jørn Schultz er skal man bare nævne hans hat, så ved alle hvem han er, så den måtte bare på kagen.
Inden i er der vaniljebunde, solbærmousse og limemousse. Også hatten er bygget op i kage inden den er smurt op og overtrukket med chokoladefondant.
1 kommentar:
Den er for sej! Tillykke med farmand
Send en kommentar