søndag den 22. marts 2009

Endnu et spændende kursus

I onsdags var jeg på endnu et kursus hos Kagekompagniet, nemlig Bryllupskagekursus. Jeg ville gerne lære hvordan man stakker kager og hvordan man bruger kagestativer og det er jo, som med alt muligt andet, slet ikke så svært, når bare man ved hvordan.

Det var som altid en hyggelig og lærerig aften og her er den kage der kom ud af anstrengelserne.

lørdag den 14. marts 2009

McQueen

Der er visse ting man bare "må" lave når man er bidt af en gal kage og derfor blev jeg rigtig glad, da Lene bestilte en kage til Christians 6-års fødselsdag: "det skal bare være et eller andet fra BILER, f.eks Lynet McQueen" lød det og jeg lagde straks hovedet i blød.

Jeg startede i går med at bage lagkagebunde, lave hindbærmousse og skildpaddecreme og efter nogle timer havde jeg fået bygget en bil og smurt den op med hvid chokoladecreme


Men det var jo kun indledningen, i dag skulle jeg igang med det sjove og i løbet af nogle timer voksede McQueen lige så stille frem og han blev da engentlig ret god hvis jeg selv skal sige det ;-)


Jeg håber Christian bliver rigtig glad for den, den var ihvertfald sjov at lave. Næste gang vil jeg nok lave hjulene et par dage før, så de kan nå at tørre lidt og jeg vil nok også glatte smørcremen med en varm kniv inden jeg lægger sugarpaste over, men øvelse gør jo mester som man siger og jeg lærer noget for hver kage :-)


mandag den 2. marts 2009

cupcakes


Så kom der endelig en anledning til at lave en masse cupcakes;
den årlige kombifest i Emmas klasse.


Det er vanilje cupcakes med mandler, chokoladesmørcreme på toppen og pyntet med fine maguritter med en sukkersølvkugle i hver -uhmmmmm

Men hvad er egentlig en cupcake?? Iflg. Kristina hos Kagekompagniet er det bare en flad muffin. Man bager altså en gang muffins og lige når de kommer ud af ovnen lægges f.eks. en bageplade over så de bliver flade på toppen og så er det pludseligt blevet til cupcakes ;-)