lørdag den 31. maj 2014

Lines konfirmation

I sidste uge skulle Line konfirmeres og hun skulle derfor have en fin kage. Det skulle være en bogkage med et smukt billede at Line, røde roser og guldbogstaver


Inden i er der vaniljebunde med hindbærmousse og chokolademousse

søndag den 18. maj 2014

Helenas konfirmation

Sidste kage i denne weekend er til Helena, min tidligere kollegas datter.

Helena er lidt af en sportspige og er især glad for badminton, løb og fitness og så har hun laaangt hår som også gerne måtte komme med på kagen.


Jeg forsøgte mig med en ketcher og nogle fjerbolde og så en pige med en ordentlig manke i færd med at binde sine fitness- eller løbesko.


Inden i er der vaniljebunde, mango/fersken mousse og hvid og mørk chokolademousse med chokoladestykker i. 
Da Helena er glad for lakrids prøvede jeg at smøre op med smørcreme med lakridspulver i og jeg er spændt på hvordan det gik i spænd med resten af kagen med det duftede (og smagte) skønt.

Andreas konfirmation

Lidt længere oppe ad vejen bor Andreas og han kom selv forbi forleden (sammen med far) så vi kunne snakke om kagen

Andreas ville gerne havde sit navn og dato på, noget med skateboard og noget fodbold og så skulle den være hvid med sort på siderne. Andreas havde været forbi Google og havde printet nogle forskellige eksempler ud så det var lige til at gå til.


Inden i er der vaniljebunde, skovbærmousse og chokolademousse med hakket Toblerone

Christoffers konfirmation

Iflg. mor Anette er der kun et muligt tema for Christoffers konfirmationskage og det er Manchester United
 


Især da han var mindre skulle ALT være med Manchester United logo på, selv sengetøjet og det måtte kun blive vasket på betingelse af at det kom på igen med det samme så selvfølgelig skulle kagen på denne vigtige dag også "iføres" de gul/røde farver.

Inden i er der vaniljebunde, hindbærmousse og hvid chokolademousse

Laurits konfirmation

Store bededagsferien har budt på hele 4 konfirmationskager og den første skulle Laurits have. 



Da Laurits var lille var hans kæreste eje en frottéand. Anden er for længst gået til og af en eller anden grund fandtes der heller ikke billeder af den så moster måtte igang med at hækle en kopi så jeg kunne se hvordan den havde set ud - jeg håber at jeg ramte nogenlunde rigtigt.

Ellers skulle kagen være overtrukket i camouflagefarver og ud over anden skulle der være et lokomotiv og et gevær på - spørg mig ikke hvorfor.

Inden i er der vaniljebunde med hakkede nødder, hindbærmousse og mørk og hvid chokolademousse, 

søndag den 4. maj 2014

Myntes navnekage

I dag fik lille Mynte sit fine navn


Mor og far ville gerne have en rigtig babyprinsessekage med Myntes navn, blomster, små kugler rundt langs kanterne og nogle søde babyting og det blev til en bamse med tæppe, en rangle og en sut


Inden i er der vaniljebunde, hvid chokolademousse med chokoladestykker og hindbærmousse med citronskal

mandag den 28. april 2014

Kage med computer

Så er konfirmationssæsonen skudt igang og første kage skulle Mathias have.


Mathias bruger en stor del af sin fritid på at spille Counter Strike og det skulle derfor være temaet for kagen.


Tastatur og mus er modelleret i marshmallow-rice-cereal og overtrukket med fondant. Skærmen havde jeg også modelleret i marshmallow-rice-cereal men den blev simpelthen så tyk og bulet og så helt forkert ud, så den røg i skraldespanden. 
I stedet for tog jeg et cakeboard, smurte et tyndt lag royal icing på, overtrak med fondant og et sukkerbilled og så så det pludselig meget bedre ud.

Indeni er der vaniljebunde, jordbærmousse og chokolademousse med hakket chokolade.

tirsdag den 15. april 2014

Forårsbryllup

I dag har der været bryllup, et romantisk formiddagsbryllup med efterfølgende frokost for de nærmeste og jeg fik lov til at levere kagen


En lille kage bestående af vaniljebunde, hindbærmousse og hvid chokolademousse, pyntet med blomstrende kirsebærgrene (ialt 110 små blomster)

søndag den 13. april 2014

Barnedåb

I dag har lille Mads fået sit fine navn.

Mor Maria havde fundet forskellige designs på nettet og vi blev enige om at mikse elementer fra forskellige kager og det kom der denne fine sag ud af 


Små babysko, hagesmæk med navn og på siden harlekinmønster med sølvsukkerkugler.

Inden i er der mango/passion mousse i det ene lag og i det andet lag er der hvid chokolademousse med stykker af hvid chokolade og limeskal. På bundene er smurt et tyndt lag hvid chokolade. Overtræk af hvid marcipan og figurer modelleret i fondant.

100 års jubilæum

Forleden havde forsamlingshuset her i vores lille by 100 års jubilæum og Bestyrelsen skulle derfor bruge en kage.


Vi blev enige om dette design og inden i er der vaniljebunde, hindbærmousse og hvid chokolademousse.