søndag den 4. maj 2014

Myntes navnekage

I dag fik lille Mynte sit fine navn


Mor og far ville gerne have en rigtig babyprinsessekage med Myntes navn, blomster, små kugler rundt langs kanterne og nogle søde babyting og det blev til en bamse med tæppe, en rangle og en sut


Inden i er der vaniljebunde, hvid chokolademousse med chokoladestykker og hindbærmousse med citronskal

mandag den 28. april 2014

Kage med computer

Så er konfirmationssæsonen skudt igang og første kage skulle Mathias have.


Mathias bruger en stor del af sin fritid på at spille Counter Strike og det skulle derfor være temaet for kagen.


Tastatur og mus er modelleret i marshmallow-rice-cereal og overtrukket med fondant. Skærmen havde jeg også modelleret i marshmallow-rice-cereal men den blev simpelthen så tyk og bulet og så helt forkert ud, så den røg i skraldespanden. 
I stedet for tog jeg et cakeboard, smurte et tyndt lag royal icing på, overtrak med fondant og et sukkerbilled og så så det pludselig meget bedre ud.

Indeni er der vaniljebunde, jordbærmousse og chokolademousse med hakket chokolade.

tirsdag den 15. april 2014

Forårsbryllup

I dag har der været bryllup, et romantisk formiddagsbryllup med efterfølgende frokost for de nærmeste og jeg fik lov til at levere kagen


En lille kage bestående af vaniljebunde, hindbærmousse og hvid chokolademousse, pyntet med blomstrende kirsebærgrene (ialt 110 små blomster)

søndag den 13. april 2014

Barnedåb

I dag har lille Mads fået sit fine navn.

Mor Maria havde fundet forskellige designs på nettet og vi blev enige om at mikse elementer fra forskellige kager og det kom der denne fine sag ud af 


Små babysko, hagesmæk med navn og på siden harlekinmønster med sølvsukkerkugler.

Inden i er der mango/passion mousse i det ene lag og i det andet lag er der hvid chokolademousse med stykker af hvid chokolade og limeskal. På bundene er smurt et tyndt lag hvid chokolade. Overtræk af hvid marcipan og figurer modelleret i fondant.

100 års jubilæum

Forleden havde forsamlingshuset her i vores lille by 100 års jubilæum og Bestyrelsen skulle derfor bruge en kage.


Vi blev enige om dette design og inden i er der vaniljebunde, hindbærmousse og hvid chokolademousse.

tirsdag den 11. marts 2014

Philadelphia Eagles fødselsdagskage

I lørdags skulle min kollega Pernilles søn fejre sin 18 års fødselsdag.
Jeg har tidligere leveret kage til ham da han skulle konfirmeres og senere til lillebrors konfirmation og nu fylder Anders altså 18 - som tiden dog går.


Anders er vild med amerikansk football og især Philadelphia Eagles, så det skulle være temaet


.Inden i er der vaniljebunde, jordbærmousse og vaniljemousse


mandag den 10. marts 2014

40 års jubilæum

I sidste uge havde Jonna 40 års jubilæum som lægesekretær og det skulle selvfølgelig fejres.

Jonna spurte derfor om jeg kunne levere en kage til alle kollegaerne og det blev til denne kage med vaniljebunde, hindbærmousse og hvid chokolademousse med hakket Toblerone.


søndag den 16. februar 2014

Dåbskage

I dag skal lille Rasmus døbes og derfor skal han have en kage.


Rasmus er kun 5 måneder men han elsker sin uro med baby Kaj, baby Andrea og baby Smølf, mor og far syntes at navn på klodser og små stjerner kunne være fint så alt det prøvede jeg at få med.
 

Inden i er der vaniljebunde med hakkede nødder, hindbærmousse og chokolademousse med hakket Toblerone

søndag den 9. februar 2014

Barnedåb

I dag skulle lille Katrine have sit navn og derfor skulle der bruges en kage.


Katrines mor ville gerne have en kage i lyserød og forårsgrøn pyntet med en baby på/under tæppe, navn på klodser, måske en elefant og så noget sløjfe.


Det forsøgte jeg så at ramme og der var fint plads til det hele.


Inden i er der Mudcake lagt sammen med en god appelsinmousse.

lørdag den 8. februar 2014

Fødselsdagskage

I dag skal Lau´s kæreste fejre sin 26 år fødselsdag og Lau ville gerne overraske hende med en Fondantkage.

Lau´s kæreste læser jura og har lige scoret et 12-tal og det skulle med på kagen, det seneste år har også budt på både huskøb, ny bil og en lille hund, så det måtte også gerne komme med.



Inden i er der vaniljebunde, hindbærmousse og hvid chokolademousse med hakket Toblerone